25 dage senere

Så er det sgu ved at være slut.

I går regnede det hele dagen, men jeg gik alligevel et smut forbi en gammel have, som ligger meget tæt på hostellet. Da det blev lidt for vådt, tog jeg hen på Origami Kaikan eller “Japan International Origami Center!!!” Kobayashi-san har lavet origami i over 30 år og udgivet et hav af bøger. Jeg købte et par af dem, og kassedamen spurgte om jeg ikke ville have dem signeret. Øh jo! Men bossen var desværre udenbys, d’oh! Bagefter tog jeg til Akiba, men det regnede for meget, så det var et kort besøg. I stedet tog jeg tilbage til hostellet og lavede origami hele aftenen.

I dag har det været helt pragtfuldt vejr! Tog til Akiba lige fra morgenstunden, og brugte så det meste af dagen på at snuse rundt i små, snuskede elektronikbutikker. Fed fed oplevelse. Overalt vrimler det med små tøser i stuepigeuniformer, som reklamerer for diverse forretninger. Fuck et møgjob.

Ovenpå en ordentlig portion ris og miso-suppe med svinekød og æg sidder jeg nu fuldkommen baldret og prøver at få styr på togturen til lufthaven. Jeg skal heldigvis først flyve 12:05, så det er ikke fordi jeg skal vildt tidligt op. Men så er det vidst også slut for denne rejseblogs vedkommende. Fedt, at I gad følge med, og tak for denne gang!

Hils hvis du ser mig!

You sunk my Battleship, dude.

Ét styks vissen backpacker afsted med færge til Gunkan-jima, bedre kendt som BATTLESHIP ISLAND (boom), fordi den ligner et eller andet japansk skib på afstand. En gammel kulmine som lukkede i 70’erne og blev åbnet som turistattraktion for et par år siden. Øen var såmænd meget spændende, men den ligger helt i ruiner, så af sikkerhedsgrunde kunne man kun se et lillebitte område af den. Det var en guidet tur, så der var en flink fyr, som snakkede stort set uafbrudt i 2 timer…på japansk. So effing pointless. Men havluften hjalp i det mindste på mine tømmermænd.

Aftenen før var der en tysk pige, som fik karakter for sin bacheloropgave, så det skulle naturligvis fejres. Denne gang blev jeg ordenlig fuld. Så er det også prøvet i Japan.

Min sidste aften i Nagasaki blev, ligesom de andre, tilbragt i fantastisk selskab, og jeg havde meget svært ved at gå tidligt i seng. Jeg overvejer meget kraftigt, om mit næste besøg i Japan bare skal hedde 14 dage i Nagasaki med en smuttur til Okinawa.

Onsdag fik jeg ikke så meget ud af, som jeg ville. Togene passede dårligt sammen, så jeg tog et smut forbi Kobe på vejen til Kyoto, for at købe en lille souvenir, som jeg så, sidst jeg var der. Jeg endte med at være i Kyoto kl 1800 (med 23°C), så i stedet for manga museum ledte jeg efter et sted, hvor jeg kunne få en god japansk karry. Og det fandt jeg! Med dybstegte rejer. *savle* Så gik jeg rundt i byen indtil min natbus til Tokyo gik kl 2300. Ikke en særlig konstruktiv dag, men jeg fik da bevæget mig nogle kilometer.

I dag har jeg så været lidt omkring i Tokyo. Brugte hele formiddagen i Ginza – det mest fancy shoppingdistrikt i Japan, hvis ikke verden. Var et smut forbi Sony’s fire etagers showroom, og så snublede jeg da også lige over en Apple store. Eftermiddagen tilbragte jeg på det bedste museum jeg nogensinde har set: Ghibli Museum i Mitaka. Jeg havde godt nok forestillet mig, at det var lidt større, men skidt nu med det. Studio Ghibli har spillet så stor en rolle i at udvikle animationskunsten i Japan, at museet ikke bare er en udstilling af deres kendte varemærker, men samtidig en fortælling om hvordan håndværket er blevet til. Min billet gjaldt kun i to timer, men det passede meget godt med at jeg kunne se hvert et hjørne af udstillingen samt en 20 minutters kortfilm, som de viste i deres egen lille biograf. Herlig historie.

Nu er jeg så tilbage, hvor jeg startede: Central Tokyo International Hostel, og selvom prisen og servicen på ingen måde kan måle sig med Nagasaki, passer det mig nu meget fint. Det ligger utroligt nemt i forhold til den togrute jeg skal bruge til lufthavnen, så jeg behøver ikke stå umenneskeligt tidligt op på søndag. Nu skal jeg bare fordrive tiden indtil den grusomme hjemrejse på 17 timer plus ventetid før og efter.

Et par nye billeder skulle der gerne være, men jeg skal nok lave et slideshow, som alle kan blive indlagt til, når jeg kommer hjem!

Én uge tilbage!

To beer or not to beer – that is sakestion. Eller noget.

Tog en bytur med en tysker, en brite, en fransk-canadier, alle nogenlunde på min alder, og en japaner på nogen og fyrre. Mega hyggeligt! Byen var fuldstændig død i kraft af, at det var søndag aften, men som sædvanlig spurgte vi en random japaner om han kendte et sted, og så fulgte han os hele vejen derhen. Den virker hver gang!

Stod tidligt op og gik på en fælles gåtur rundt i byen arrangeret af hostellet, men omkring middagstid lå der nogle tømmermænd i baghold, så da de andre ville have frokost, listede jeg stille og roligt tilbage og tog en slapper. Battleship Island må vente til i morgen.

Har forlænget mit ophold med en ekstra dag, så jeg tager herfra på onsdag. Så regner jeg med at tage en bonuseftermiddag i Kyoto og kigge på manga museet og så en natbus til Tokyo. Torsdag har jeg en billet til Ghibli museet, hvilket jeg glæder mig helt sindssygt til. Ellers har jeg så bare et par dage i Tokyo til at få set lidt mere af den hektiske storby.

Sådan en aften i godt selskab fik mig til at tænke over, hvor lidt jeg egentlig har snakket med folk de sidste tre uger. Man føler sig alligevel ret isoleret fra omverdenen, når man rejser alene. Det kan godt være, man møder nogen og snakker lidt med dem, men det er for det meste så overfladisk, at det næsten ikke registrerer som social interaktion. Hvis jeg rejste med en eller to gode venner, tror jeg aldrig, jeg ville få hjemve, men jeg kan godt mærke, at jeg begynder at savne lidt mere reelt og intimt selskab. Så I kan godt glæde jer derhjemme!

Er der forresten nogen ønsker til souvenirs, eller skal jeg bare tage en pose Hello Kitty-nøgleringe med hjem?

Nice Town

Jeg er helt solgt. Den her by er så dejlig afslappet og hyggelig i forhold til alle andre steder, jeg har været. Folk stopper op på gaden og spørger, hvor jeg kommer fra. De andre på hostellet er ikke nær så begejstrede som mig, så nu må vi se om det bliver ved med at være spændende efter et par dage.

Jeg brugte det meste af formiddagen på at finde en hæveautomat, som tog internationale kort. Til sidst gav jeg op og spurgte i turistinformationen på stationen, og så var der ellers fluks en sød pige som fulgte mig 700 meter hen ad gaden til et posthus hvor jeg kunne hæve uden problemer. Vanvittige, de japanere.

Morgenmad ved Hypocenter Park som markerer det præcise sted hvor Fatboy detonerede 500 meter over jorden. Så en tur ind på det dybt deprimerende Atomic Bomb Museum. Og så hurtigt som muligt ud i solen igen og hen i Nagasaki Peace Park, med et fint springvand og masser af skulpturer dedikeret til verdensfred.

Kæmpe buffet til aftensmad. ALT var godt. Min mave er kæmpe. Måske en lille bytur i aften. Spændende, spændende.

I morgen skal jeg nok ud og se Gunkan-jima, eller Battleship Island!!! Og så skal byen ellers bare udforskes noget mere. Nye billeder på det gamle link.

NAGASAKI…

…er våd! Det regner, men de påstår, det klarer op i morgen.

Anyway, jeg smuttede fra Kobe torsdag og endte via Hiroshima på den lille ø Miyajima. Okay, øen er fuldstændig proppet med bambier. Helt tamme, ekstremt nærgående og egentlig ikke særlig spændende efter de første fem minutter. Sidder faktisk sjovt nok og ser en udsendelse med en fyr som ta’r sin abe med til Miyajima imens jeg skriver det her. Rimelig stenet. But I digress. Fin camping plads, regnvejr hele natten. Heldigvis klarede det op fredag, så jeg snuppede svævebanen op ad Mt. Misen, og gik rundt oppe omkring toppen. Fantistisk udsigt som tågen efterhånden lettede. Bagefter tog jeg ind til Hiroshima og spiste. Af én eller anden fjollet grund var færgen også dækket af mit rail pass.

I morges stod jeg så tidligt op, og efter en lang og rimelig besværlig rejse ankom jeg endelig til Nagasaki. Dejligt med at varmt bad. Mit hostel er mega nice med masser af backpackere, så det skal nok blive hyggeligt. Nu skal jeg ud og finde et sted at spise, og så skal jeg ha planlagt mit program for i morgen. Det bliver fedt!

Presto!

Jeg er i Kobe! Dejlig by og ikke nær så stor som Tokyo eller Kyoto. Jeg bor på capsule hotel igen, men denne gang er der ingen wi-fi. Jeg kan normalt kun logge ind på bloggen fra min egen computer, så det tog lidt tid at skaffe en backup kode igennem min roomie. Men nu kommer der billeder. Og en video!

Da jeg ankom tog jeg en tur med svævebane op ad bjergsiden til en fin lille botanisk have, så der er en del billeder af blomster.

I dag har jeg været forbi Tetsujin 28, en 18 meter høj robot statue, og så har jeg ellers vadet rundt nede på havnen. Godt med lidt saltvand i næseborene. Kobe blev ramt af et kæmpe jordskælv i 1995, så de fleste bygninger er forholdsvis nye.

I aften regner jeg med at tage på jazz klub og måske endda få en lille hat på =)
I morgen er det så videre vestpå til Miyajima, en lille ø, ikke så langt fra Hiroshima, hvor jeg har to overnatninger i telt foran mig. Den seneste vejrudsigt siger regn, så det kunne da være herligt, hvis min timing er ligeså elendig som sidst!

På lørdag er det så videre til Nagasaki, som på mange måder er målet for min rejse, og sidste stop inden jeg bevæger mig tilbage mod Tokyo. Får nok heller ikke internetforbindelse før jeg når dertil, så I må ha' det godt så længe! Billeder lige her!

Op ad bjerget, ned ad bjerget

Okay så, ovenpå en dags tiltrængt afslapning blev det tid til at komme ud gå igen. Denne gang en lidt mere seriøs vandretur op ad Mt. Hiei, eller Hieizan. Der ligger et stort tempelkompleks (Enryaku-ji) omkring den centrale top, så det ville jeg gerne op og se. Den anbefalede rute er en svævebane som går lige til døren, men jeg ville hellere gå den 6 km lange tur op fra foden af bjerget. Jeg kan mærke, at jeg allerede er ved at være lidt mættet af templer og diverse gamle bygninger, så jeg tænkte at jeg i stedet ville bruge det som en gulerod for enden af en god vandretur.

Det største problem var som sædvanligt skiltningen. Det virker som om, der altid er skilte til en hel masse andre steder end der, hvor man egentlig gerne vil hen. I korte træk endte jeg med at gå op og ned af bjerget i godt 5 timer uden på noget tidspunkt rigtigt at komme i nærheden af mit mål. På et tidspunkt nåede jeg godt nok til et pas, hvor der var skiltning til Enryaku-ji, men det krævede at jeg gik 4 km langs en landevej, så jeg valgte at holde mig til de små skovstier. Jeg fandt da osse et fint orange tempel (se de nye billeder) som indeholder en 1000 år gammel buddha statue. Rundt langs væggene stod der hundredevis af små gyldne miniaturer af den centrale statue. Man måtte desværre ikke tage billeder indenfor.

Men alt i alt en god søndag. I morgen overvejer jeg at leje en cykel og bruge min sidste dag til at kigge lidt på den vestlige bydel, hvor jeg slet ikke har været endnu. Det er virkelig en stor by til fods.

Nå ja, og nu er der 14 dage, til jeg kommer hjem. Jeg har utroligt svært ved at holde styr på tiden herovre.

Regn! Verdammt!

Ja ja ja, så blev det camping tid. Ankom til campingpladsen mandag eftermiddag, og det var solskind men lidt køligt. Slog mit telt op, spiste varm mad fra en automat (igen win!) og gik i seng. Dagen efter stod jeg sent op, tog ned og købte lidt proviant (hvorfor sku jeg da tage smøger med fra Tokyo? Dem har de sikkert på campingpla…nåå ikke?) og så ellers ud og udforske området. Masser af flot natur, nu med video. Se den! 

Kan du mærke ironien?

Selv samme aften, omkring midnat, begyndte det at regne. Efter en 10-11 timer holdt det en 20 minutters pause, og så fortsatte det ellers. Det resulterede i, at jeg tilbragte rundt regnet 35 timer i mit lille enmandstelt med så få udflugter som muligt. Det er ikke nemt at adskille vådt og tørt på 90x195 cm, men mit telt fik da sin ilddåb! Cue to play video number two!

I det mindste klarede det op dagen efter, så jeg kunne nå at få tørret mit telt i solen.

Nu sidder jeg i Kyoto på et lille hostel to stop og en gåtur fra centrum. I modsætning til i Tokyo er her rigtig backpackerstemning, og vi får delt erfaringer, selvom jeg mest tager imod indtil videre. Fik en ordentlig skål soba-nudler med grillet svinekød og æg og stegte ris og kylling ved siden af. Kan vidst godt vente til weekenden med at spise igen. Og det kostede det samme som en stor whopper-menu (uden ost og bacon).

Der er også kommet nye billeder op. Jeg uploader dem fuldstændig ukritisk, så der er nok mange af dem, som er knap så vellykkede, men jeg vil hellere vente med at sortere i dem, til jeg kommer hjem. Linket er det samme som før.

Dejligt at komme tilbage til civilisationen. Heeeej!

Mi capsule es su casa

Update:

Sidder på et temmelig rustent capsule hotel tæt på Asakusa St. i min helt egen lille 2x1,5x1,5 lejlighed. Der skal nok findes værre steder, men jeg ved de også findes bedre. Jeg har et fjernsyn, som ikke virker, et skab til at låse værdier inde i, som jeg ikke tør bruge, fordi låsen er ved at knække. Heldigvis kan jeg indimellem fange hotellets gratis wi-fi heroppe på 10. sal (har en idé om, at routeren står nede i receptionen –.-). Men det ligger forholdsvis godt – 5 mins. gang og 10 min. i metroen og så står jeg på Tokyo St – og så koster det 2200 yen/nat, så jeg regner med at komme tilbage i morgen, hvis jeg ikke finder noget mere attraktivt.

Jeg har indtil videre fået booket hostels i Kyoto og Nagasaki, hhv. d. 12.-17. april og d. 21.-23. april. Mit Rail Pass udløber d. 26., så der skal jeg være tilbage i Tokyo. Har booket de sidste par dage på det hostel jeg boede på først. I morgen skal jeg så ha ringet rundt til nogle camping pladser og se, om jeg ikke kan få de sidste par huller dækket ind og komme ud i naturen, som det jo var planen til at starte med. Men efter den tur til Kyoto vil jeg hellere opleve lidt mindre og så være sikker på at ha et sted at sove hver nat. Man lærer sgu noget om sig selv, når man sidder 4000 km hjemmefra og overvejer at sove på en bænk.

Måske skriver jeg igen imorgen, men ellers har jeg ikke internet før på torsdag, så go lørdag, søndag, mandag, tirsdag og onsdag til dem der læser! Klokken er godt nok kun 20.30 her, men jeg orker ikke at slæbe min rygsæk helt hen på stationen for at låse den inde, så jeg kan gå ud i byen, så jeg tar en stille aften i hulen.

Hygge!

ps: Nå ja, jeg var henne i Akiba-distriktet idag. Der sker ikke rigtig noget om dagen, men der er alligevel lige kommet lidt nye billeder. Clicky!

Planlægning er nøglen!

Yes, min tur til Kyoto endte ikke helt som jeg havde regnet med. Jeg fik aktiveret mit Japan Rail Pass, så jeg kan køre gratis med de fleste regionale tog og busser, og så ellers afsted. Men! Samtlige hoteller i mit prisleje var fuldt booket, på trods af at alle de guider jeg har læst, påstår det først er i slutningen af april, det bliver presset! Så jeg endte med at vade rundt i byen og lede efter en seng indtil jeg fik nok og tog en natbus tilbage til Tokyo. Det Rail Pass kommer hurtigt til at tjene sig selv ind, hvis det fortsætter sådan her.

Jeg har besluttet at omlægge min strategi, så nu tager jeg lige et par dage i Tokyo til at planlægge og booke hostels i forvejen. De huller jeg ender med fylder jeg ud med camping pladser på vejen. Heller ikke en dårlig model, men måske knapt så spontant som jeg havde regnet med.

Tokyo er forresten ret stor.

Snakkes!

Nåja, fik jeg nævnt at jeg prøvede at finde et sted at slå telt op uden for Kyoto som en sidste nødløsning? Enten var der 2-3 cm ned til solid klippegrund, eller osse var der fuldstændig proppet med cedertræer. Lesson learned!

Hej hej!

Yes! Kæft hvor er det fedt! Det er nok lige den længste flyvetur jeg har prøvet, men det er fedt!

Turen fra Kastrup til Moskva var rimelig nederen (vi var 20 min. forsinket fordi tumpen her ikke vidste at et trangia sæt skal i håndbagagen) men i det mindste forholdsvis kort. Turen fra Moskva til Tokyo varede 9 timer, men til gengæld mega behagelig; frit nabosæde (win!), entertainment system med film og spil (Bad Boys I og II m.fl.), overraskende varieret mad og rigeligt med gratis drikkevarer. Ankom om formiddagen, så togturen ind til Tokyo var stille og rolig. Mit hostel ligger lige ovenpå stationen og efter tjek-in ved 16-tiden tog jeg en 13-timers morfar.

I dag stod jeg tidligt op og gik ud for at nyde solskinsvejret. Det viste sig så, at jeg bor 5 mins. gang fra kejserens have - en kæmpe park med blomster og planter fra hele Japan - så der tilbragte jeg faktisk hele dagen.

Nu skal jeg så småt ud og finde noget aftensmad og så satser jeg på at kunne finde vej til Kyoto i morgen, hvor jeg skal være til engang i næste uge.

Billeder uploader jeg så tit, jeg kan, og de kommer til at ligge her:

    Click me!

Hej hej

Another night, another bar.

Carter: "Name's Carter."
Kitty: "Hello Carter."
Carter: "A pretty little thing like you shouldn't hang around in a shithole like this."
Kitty: "I bet you say that to all the female detectives who come around asking questions about a murder case."
Carter: "Yeah, you wouldn't believe how often that happens. Louie, a drink for the dame. White Russian?"
Kitty: "Sure. Hold the milk, and make it a double."
Carter: "You're just my kind of pussycat."

Gorgeoustown...

...was a dirty, rotten city.
In fact, it was likely the dirtiest, most rotten city in the world.
And Kitty loved it.