Okay så, ovenpå en dags tiltrængt afslapning blev det tid til at komme ud gå igen. Denne gang en lidt mere seriøs vandretur op ad Mt. Hiei, eller Hieizan. Der ligger et stort tempelkompleks (Enryaku-ji) omkring den centrale top, så det ville jeg gerne op og se. Den anbefalede rute er en svævebane som går lige til døren, men jeg ville hellere gå den 6 km lange tur op fra foden af bjerget. Jeg kan mærke, at jeg allerede er ved at være lidt mættet af templer og diverse gamle bygninger, så jeg tænkte at jeg i stedet ville bruge det som en gulerod for enden af en god vandretur.
Det største problem var som sædvanligt skiltningen. Det virker som om, der altid er skilte til en hel masse andre steder end der, hvor man egentlig gerne vil hen. I korte træk endte jeg med at gå op og ned af bjerget i godt 5 timer uden på noget tidspunkt rigtigt at komme i nærheden af mit mål. På et tidspunkt nåede jeg godt nok til et pas, hvor der var skiltning til Enryaku-ji, men det krævede at jeg gik 4 km langs en landevej, så jeg valgte at holde mig til de små skovstier. Jeg fandt da osse et fint orange tempel (se de nye billeder) som indeholder en 1000 år gammel buddha statue. Rundt langs væggene stod der hundredevis af små gyldne miniaturer af den centrale statue. Man måtte desværre ikke tage billeder indenfor.
Men alt i alt en god søndag. I morgen overvejer jeg at leje en cykel og bruge min sidste dag til at kigge lidt på den vestlige bydel, hvor jeg slet ikke har været endnu. Det er virkelig en stor by til fods.
Nå ja, og nu er der 14 dage, til jeg kommer hjem. Jeg har utroligt svært ved at holde styr på tiden herovre.
Det lyder sgu til at du får brugt bentøjet en del! Men så får du vel også set naturen. Tiden flyver godt nok afsted. Håber du får en god sidste dag i Kyoto. Er det så videre til Nagasaki? Fede billeder forresten!
SvarSletHilsen Benjamin ;)
Jeg klager skam ikke. Naturen er helt fantastisk! Skal til Nagasaki d. 21/4.
Slet